08-02-2014
Antal dage
7
Deltagere
4
Søg
SKIFAKTA TANDÅDALEN/HÜNDFJÄLLET


På ski i Tandådalen/Hundfjället

De to skiområder Lindvallen og Högfjället hænger sammen med lifter. Se piste kort for Lindvallen / Högfjället.


Tandådalen

Ønsker man for alvor at teste sine færdigheder på ski af, er Tandådalen det rette sted – her finder man det mest udfordrende skiløb i Sälen. Det alpine skiløb i Tandådalen er dog meget varierende - uerfarne samt øvede skiløbere kan blive underholdt her. I Tandådalen Östra finder man pister for nybegyndere, hvilket også er grunden til at så mange børnefamilier søger hertil. Tandådalen er også det område i Sälen som har flest sorte pister, hvilket glæder de fleste dygtige skiløbere. Men det udfordrerne skiløb finder man for alvor i Tandådalens parker. De største park- entusiaster vil elske Tandådalen Super Park, som er den største og mest udfordrerne park. Parken er delt op i en rød og en blå linje på samme måde som pisterne – hvor den røde linje er mere udfordrerne end den blå. Har man ikke mod på at prøve hoppene kan det alligevel godt betale sig at køre en rolig tur igennem parken og eksempelvis opleve de biler og andre køretøjer, som på kreativ vis er blevet lavet om til hop og rails. Børn vil sagtens kunne køre forsigtigt igennem parken, men de vil nok finde det mere underholdene i Tandådalen Junior Park. De yderst dygtige freestylere vil også kunne afprøve Big Air Arena, som er et enormt stort hop, hvor nogle af de største hoppekonkurrencer i Sverige finder sted. I Tandådalen finder man også en Big Jump pude, således at man kan prøve nye tricks på hoppet, uden at komme til skade når man lander.


Hundfjället

Hundfjället er et meget familievenligt område, men har også pister som kan udfordre selv den bedste skiløber. Det er altid et sikkert hit at sende børnene i Trollskoven. Her venter der 1,5 kilometer skiløb igennem skoven, hvor man møder trolde og træer i eventyragtige omgivelser. Med intet mindre en 450 trolde udformet af træ, siger det sig selv at de mindste i familien vil elske denne tur. Børnene kan også slå sig løs i det nyopførte legeland i sneen under opsyn af personalet fra skiskolen. I Hundfjället finder man også den absolut stejleste pist; Väggen. Denne pist er ikke bare stejl, den er også relativt smal, hvilket gør Väggen meget svær at stå på. Den velpræparerede pist kan med sin stejle hældning også ses tydeligt fra Tandådalen. Man finder også en funpark i Hundfjället, som freestylerne kan slå sig løs på.


Pister og lifter i Tandådalen/Hundfjället

15 grønne løjper 
13 blå løjper 
14 røde løjper 
11 sorte løjper 
  
Længste nedfart2.100 m
Antal Park/eventyrsområde6 stk
Belyste piste13 stk
Piste med snekanoner32 stk
Langrendsløjper150 km
  
Lifter 
Antal T-lifte15 stk
Antal børnelifter24 stk
Antal stolelifter4 stk




Tek. arrangør er danskbilferie.dk Dansk Bilferie