08-02-2014
Antal dage
7
Deltagere
4
Søg


Aktiviteter uden ski
Experium

I Experium Lindvallen er der alt hvad hjertet begærer for legeglade sjæle, og er et glimrende sted at finde alternativ underholdning til skiløb.Hvis du er en vandhund, vil du elske Experiums eventyrsbad – her finder du intet mindre end et 3000 kvadratmeter stort badeland med over 100 meter lange vandrutsjebaner, bølgebassin, udendørspool med 37 grader og meget mere. Her vil børnene uden tvivl opleve underholdning i verdensklasse!Er du mere til wellness og spa er Sauna World i Experium Lindvallen en glimrende mulighed. Her kan du prøve intet mindre end 9 forskellige spa og wellnessoplevelser. Man finder naturligvis dampbad og sauna, men der er også mulighed for at prøve Caledarium, hvilket er et ”romersk varmerum” med aroma og lydterapi. Hvis du har lyst til at styrke dit immunforsvar, kan du også tage i finsk sauna, som er en sauna med en temperatur på hele 90 °C. I Sauna World finder man også opleve kold blå isregn eller varm rød tropisk regn. Du kan ydermere blive afkølet af friskbragt sne direkte fra naturen. Hvis vandlandet ikke lige er sagen, eller hvis i har lyst til noget afveksling, så er der også mange andre muligheder i Experium – 3D biograf, Burnout Bowling eller KidsZone som er et enormt legeland for børnene, er blot nogle af de ting man også finder i Experium. Der er med andre ord utallige muligheder for at finde underholdning her!


Hundeslæde

Med hundeslæde kan hele familien i fællesskab opleve et vaske ægte vintereventyr i Sälen. Her kan man slappe af og se hundene trække slæden hen over sneen, imens man nyder udsigten og de fantastisk smukke omgivelser. Uanset om man vælger en kort tur eller en længere tur med frokost kan en tur med hundeslæde varmet anbefales!


Kanetur

Efter en lang og hård dag på ski kan en kanetur varmt anbefales. Hele familien kan være sammen og glide igennem det sne tildækkede skovlandskab og mærke idyllen. Beskyttet af et tykt tæppe kan hele familien hygge sig på en kanetur i det eventyrlige landskab, uanset om det er dag eller nat.


Snescooter

Hvis man har lyst til et alternativ til skiløbet, men stadig ønsker at være ude i den smukke natur, er snescooter safari det oplagte valg. Her kan man i fuld fart køre rundt i de sne-beklædte fjelde og få adrenalinen op, eller udforske områder hvor der ikke er andre mennesker i et roligt tempo. Man bestemmer selv om man selv vil køre, eller om man vil sidde på bagsædet.
Tek. arrangør er danskbilferie.dk Dansk Bilferie